

|
For at kunne leve i
harmoni har vi brug for en velafbalanceret blanding af forskellige
energier.
Læren om de 5 elementer opstod i tidernes morgen ud fra et behov
om at forstå livets vandel, nyskabelsen og forgængeligheden af alt
"levende" på jorden. For at denne lære kunne anvendes på alle livets
niveauer skulle den være grundlæggende og altomfattende.
Derfor betragtede man naturen og dens naturkræfter og opdagede, at
livsenergien Chi enten bevægede sig opad eller nedad, centrerende eller
udadgående eller horisontalt roterende.
For at anskueliggøre dette på den bedste måde
valgte man de 5 naturfænomener som symbol for de forskellige
energiformer: Vand, Træ, Ild, Jord og Metal.
Disse 5 elementer er en
væsentlig del af Feng Shui, men anvendes ligeledes indenfor den kinesiske
medicin.
Indenfor Feng Shui har hvert element, udover energibevægelserne, tildelt
forskellige former, farver og materialer m.m. som en konsulent arbejder
med, når et hus skal indrettes efter Feng Shui principperne.
De 5
elementer er afhængige af hinanden, det ene element har indflydelse på det
næste i en lukket skabelsescyklus. Derfor er det afgørende for
energikvaliteten i et rum, at elementerne er i harmonisk balance med
hinanden.
Bliver harmonien f. eks. forstyrret af et for dominerende
element, træder den positive skabelsescyklus ud ad kraft og
energikvaliteten i et rum bliver negativt ladet.
På det mere personlige plan har alle mennesker ligeledes fået tildelt et
element. Her anvendes de 5 elementer som 5 forskellige
personlighedstyper, som også kan indgå i en Feng Shui analyse.
Personens
element afhænger af fødselsåret.
|
|