Anmeldelser og avisartikler
Anmeldelser:
Anmeldelse Metro Express København 16.12.2009
Patricia York halv
tysk og halv engelsk og opvokset i Danmark og bosat i Århus. Udover en
uddannelse som cand. linc. merc. er Patricia York også uddannet i
Feng Shui
indretning. Mauranius er hendes forfatter debut.
Plottet er spændende ...
Den unge Miriam lever et stille og fredsommeligt liv i
Århus, da hun får et mystisk brev fra en københavnsk advokat. Hun skal
have større arv fra sin far. Sagen er omgærdet med hemmelighedsfulde
omstændigheder og mindre mærkeligt er det ikke, at det er 20 år siden faren
døde.
De dramatiske begivenheder hober sig hurtigt op. Mystiske forfølgere og
pludselig morderisk død samles om Miriam. Hun er åbenbart arving til en
årtusind gammel formue og til lederskabet af en lige så gammel hemmelig loge der
arbejder med at opretholde naturens balance. Der viser sig at være mere mellem
himmel og jord end forurening. Mennesker, dyr og planter - alt er en
sammenhængende helhed. Og der er vævet sammen med mystiske og stærke magiske
kræfter som de mest indviede kan øse af.
Miriam viser sig selvfølgelig at have alle de positive egenskaber man kan ønske
sig af en kommende lederskikkelse. Men først skal de farlige forfølgende fjender
afsløres og elimineres. Der er nemlig dissonans i den inderste cirkel og magten
har jo en tendens til at korrumpere.
... spændende og
underholdende. Der er lagt op til action, magi og kamp om en verden i ligevægt.
Anmeldelse fra Budstikken Aabenraa - 11. November 2009
"En bog med spænding og stof til eftertanke
Patricia C. York, der har boet en årrække i Aabenraa, har skrevet sin første roman - spændingseventyret "Mauranius - arvingen.
Patricia C. York har brugt godt halvandet år på at skrive sin første bog, spændingseventyret "Mauranius - arvingen."
I fredags udkom bogen "Mauranius - Arvingen." Bogen er skrevet af Patricia C. York, der i en årrække har boet i Aabenraa, men nu bor i Århus med sin mand Brian. "Mauranius - Arvingen" er Patricia C. Yorks første bog, og hun har brugt omkringhalvandet år på at skrive den. Bogen, der udgives af Århusforlaget Siesta Forlaget, er beskrives af forfatteren selv og forlaget som et spændingseventyr. Og hvis man hører til dem, som lod sig suge ind i J.K. Rowlings Harry Potter univers og som også slugteDan Browns "Da Vinci Mysteriet," så vil man helt sikkert også lade sig føre med ind i Patricia C. Yorks actionprægede og spændende roman om den verden, vi kender - og mødet med en parallelverden
Bogen handler om en ung kvinde, Miriam,
der lever et godt og trygt liv i Århus. Men en dag dumper et gådefuldt brev fra
en advokat ind ad døren. Brevet omtaler et testamente fra hende far, som døde
under tragiske omstændighederfor over 20 år siden. Miriam bliver naturligt nok
nysgerrig og opsøger advokaten i København. Hun hvirles hurtigt ind i et væld af
mystiske og farlige begivenheder, som totalt forandrer hendes syn på verden.
Mystikken er baseret på de fem elementer, hvor natur og bevarelsen af balancen
mellem natur og menneske står centralt – på den måde er romanen også et
anderledes bidrag til klimaproblematikken og leverer også stof til eftertanke
hos læserne.
For en hemmelig fond kan ikke eksistere uden Miriam, er et af budskaberne.
Fondens tusindårige eksistens er truet, fordi dens indre magtbalance er tæt
bundet sammen med opretholdelsen af naturens balance. Miriam er derfor tvunget
til at træffe et skæbnesvangert valg. Men før hun følger sit spor, får hun
dødsensfarlige fjender, der vil gøre alt for at stoppe hende. - Romanen er først
og fremmest tænkt som eventyrlig underholdning for enhver, men den indeholder
også budskabet, at vi skal huske at passe godt på naturen. Den henvender sig
bredt til såvel yngre som ældre læsere med interesse for en underholdende og
spændingsfyldt roman med mystik, siger Patricia C. York i forbindelse med
udgivelsen.
Så når nu vintermørket sænker sig, så kan det kun anbefales at tage plads i husets bedste stol, lukke af for alle unødige forstyrrelser og lade sig trække med ind i et nyt og spændende univers, der breder sig over 302 sider, men de er hurtigt læst, for når først man får begyndt, så kan det godt være svært at få stoppet igen."
Af Dorthe Andresen
Budstikken Aabenraa 11.11.200
"Pas på naturen! Sådan lyder budskabet
i dette spændings-eventyr, som blander elementer fra thrillergenren med magi,
new age, Feng Shui og hemmelige selskaber.
På mange måder er det en forfriskende anderledes fantasy-fortælling, og vinklen
omkring menneskenes ødelæggelse af naturen er forfriskende ny.
Læseranmeldelser:
Det er lang tid siden jeg sidst er blevet så grebet og interesseret i en
bog!- Nok ikke siden Stig Larssons trilogi, har jeg læst en så spændende
og velskrevet roman. Den er sammenhængende og velfortalt. Man sætter sig
i hovedpersonens sted og følger hendes kvaler og kampen for overlevelse.
Det har været en absolut fornøjelse og jeg glæder mig til
forsættelsen....så se du bare at fatte pennen igen min kære Patricia
York!:-)
'Anne
Lee Skjøde'
"Jeg fik
Patricia Yorks debutroman,
Mauranius - arvingen, et spændingseventyr, i julegave fra min arbejdsplads, en
modig julegave, synes jeg, men fandt omtalen interessant. I løbet af juledagene
gik jeg i gang med at læse bogen og faldt pladask for den. Patricia York
fortæller i et sprog der fanger en, man bliver fuldstændig opslugt af bogen. De steder Patricia beskriver, og
den måde hun gør bogen "levende" på, ja, så føler man næsten, at man selv er med
som tilskuer, at man selv er der, man kan se stederne for sig.
Bogen handler om Miriam,
som bor i Århus og har sit virke her, en dag får hun et underligt brev fra en
advokat i København, hun skal venter hele weekenden, før hun kan få svar, og hun
må ikke fortælle nogen om dets indhold. De hun så endelig kan få svar, viser det
sig, at den far, hun troede, døde for mange år siden først er død en uge
forinden, hun modtag brevet. Han efterlader hende som arving til Mauranius-ordnen.
Herefter hvirvles hun ind i en masse spændende og dramatiske oplevelser, hvor
hun kommer i meget tæt kontakt med naturens orden og kræfter.
Jeg kan kun
anbefale at læse bogen. Jeg glæder mig meget til fortsættelsen :-)"
"Bogen bevæger
sig i et spændende grænseland mellem krimi og mystik, som få danske forfattere
har udforsket. Miriam er et usædvanligt bekendtskab, og læseren bliver revet med
på hendes hæsblæsende tour-de-force for at modtage sin mystiske arv. På den ene
side er hun en ganske almindelig Århus-pige, men så alligevel ikke...(!) Jeg
glæder mig meget til næste bind, og til nye oplevelser med Miriam. Èn ting kan
man være sikker på; det bliver bestemt ikke kedeligt - og jeg håber snart at
kunne kaste mig over fortsættelsen."
"Har lige ædt
Mauranius med hud og hår. Bogen er spændende
fra start til slut og man har svært ved at lægge den fra sig.
Hvad har den snak om en trilogi på sig? Er det en egen opfindelse, eller er det
sandt? Det vil sige der muligvis er 2 fede bøger mere på vej ? Nice!"
"Jeg har læst mange bøger
i mit lange liv Mauranius er en af de bøger som jeg simpelthen ikke kunne lægge
fra mig. Handlingen forfulgte mig også mens jeg lavede andre ting. De ofte
skiftende situationsbilleder er beskrevet usædvanlig klar, således at de
forfulgte mig hele tiden, selv i mine drømme. Jeg kan også godt lide den
overnaturlige vinkel, især i sidste del af bogen. Altså en fængende roman, som
absolut skal læses. Optimal hvis man kan sidde uforstyrret i et hyggeligt
sofahjørne eller sent om natten i sengen!!!
Jeg glæder mig til fortsættelsen, som er tvingende nødvendig."
"Det blev en dejlig
ferie til Norge... Vi skulle fejre nytår
deroppe, og jeg havde set frem til en hel uge sammen med mand og barn - på ski
og med masser af frisk luft. Det var imidlertid rasende koldt (minus 18-30 i
dagtimerne)... så allerede på anden dagen burede jeg mig inde med en god bog.
Jeg har læst mange science fiction romaner - og er med tiden blevet ret kritisk
- for det ene plot ligner jo det andet... men her blev jeg virkelig positivt
overrasket. For de der holder af Harry Potter og Da Vinci Code, er her et helt
nyt og anderledes tænkt spændingseventyr. Da jeg først var kommet igang med
bogen blev jeg, som Miriam, hvirvlet ind en storm af mystiske
naturfænomener, forseglede kuverter, hemmelige broderskaber og et gådefuldt
persongalleri. Jeg var lige ved at gå glip af nytårsaften - for bogen SKULLE
læses færdig, da jeg først var begyndt...
Bogens forfatter formår at skabe mange fængslende tråde igennem hele bogen, som
først samles til sidst, hvor sløret løftes - og spændingen bliver udløst... og
så alligevel:-(((
Nu kværner det i baghovedet: Møder Miriam nogensinde sin mor igen? Kan nutidens
naturkatastrofer og klimaændringer virkelig være menneskeskabte? Hvad pokker var
det egentlig, der skete i skoven bag slottet? Vi har absolut brug for den
fortsættelse bogen lægger op til..."
Øvrige avisartikler:

Artikel fra Jyllands Posten, Århus mandag d. 7.12.2009
Patricias bogeventyr
Bogdebut: Det var en lang
og snørklet vej, men nu kan århusianeren Patricia C. York endelig kalde sig selv
for forfatter.
Det hele begyndte med en
mand på en klatrevæg. Han mistede fodfæste og styrtede mod jorden. Men faldet
gik ikke ud over ham, derimod var det klatreinstruktøren
Patricia C. York, der sugede energien til sig. Hun havde nemlig en
sikkerhedsline i manden og var derudover forankret til jorden. Den kombination
resulterede i, at hun
blev spændt ud mellem den faldende mand og ankeret. Arbejdsulykken fandt
sted i 1999, mens Patricia C. York arbejdede på Søhøjlandets Ferie &
Aktivitescenter.
Den resulterede i et totalt kollaps af brusken mellem ryghvirvlerne, som lægerne
udtrykte det. Dermed måtte hun sige farvel til det aktive liv, som hun havde
levet.”De første år efter ulykken
kunne jeg ikke lave andet end at ligge på sofaen. Jeg mistede min identitet, og
jeg vidste ikke, hvad jeg skulle bruge mit liv på. Jeg
havde brug for at drømme mig væk. Fantasere om, at det umulige blev muligt,”
forklarer hun.
De tanker og drømme førte til, at hun i dag, ti år senere, er debuteret med
romanen ”Mauranius-Arvingen”.
Et spændingseventyr
Bogen er et
spændingseventyr og handler om den unge kvinde Miriam, der bor og arbejder i
Århus. Hun lever et stille og roligt liv, men det hele bliver vendt på hovedet,
da hun modtager et brev. Det kommer fra en hemmelig fond, Mauranius, som ikke
kan eksistere uden hende. Fonden står for at opretholde balancen i naturen. Men
balancen er truet, og derfor skal Miriam hjælpe. Med brevet i hånden bliver den
århusianske kvinde hurtigt en del af et større magtspil, og hun bliver jaget
rundt i Europas afkroge, mens hun langsomt bliver indviet i fondens hemmelige og
overnaturlige verden.
Arbejdet med bogen var ikke ligetil for Patricia C. York. Det var først, da
smerterne i ryggen efter et par år begyndte at aftage, at de mange tanker og
ideer blev overført til et stykke papir. Det blev til et mindmap over den
historie som hun gerne ville skrive. Budskabet i bogen er, at vi som mennesker
skal passe bedre på vores planet.
Inspirationen kommer fra
forfatterens eget liv. Hun har rejst i mange af Europas lande, hvor hun er
blevet fascineret af den storslåede natur og de store kræfter, den rummer.
Seks år efter ulykken begyndte skriveriet, og det sidste punktum i det første kapitel blev hurtigt sat. Den lille bid var en slags lakmusprøve, der skulle vise, om hun var på rette vej med bogen. Derfor blev venner og familie bedt om at læse den første del. Det ville hun nemlig ikke selv. ”Jeg turde ikke selv at læse det, for jeg var bange for, at det var noget mærkeligt noget, jeg havde skrevet,” forklarer hun.

Arbejdet sat i system
Tilbagemeldingerne var dog
så gode, at hun besluttede sig for at skrive romanen færdig. Arbejdet blev sat i
skema. Computeren blev tændt omkring klokken ni om
morgenen, og de næste seks timer blev brugt foran skærmen. Papiret med tankerne
indeholdt kun temaer og små brudstykker af plottet -
ikke en detaljeret plan for, hvordan handlingen skulle forløbe. Den blev
opfundet, mens hun skrev.
To år og 302 sider senere
var ”Mauranius-Arvingen” skrevet færdig, og arbejdet var slut. Næsten. Der
manglede stadig et forlag til at udgive bogen. ”Det var næsten umuligt at
finde nogen, der ville udgive den. Men den skulle bare ud, jeg ville ikke give
op,” forklarer Patricia C. York.
Efter et par år lykkedes det til sidst at finde et forlag, der ville udgive
bogen. Vejen til hylderne bød dog på en sidste forhindring. Efter planen
skulle romanen have
været udkommet den 6. november, men stregkoden på bøgerne ville det anderledes.
Den var nemlig behæftet med fejl. Det betød, at udgivelsen blev udskudt gang på
gang.
Fejlen gav en forsinkelse
på to uger, men i dag kan bogen købes hos boghandlere og Patricia C. York
fortryder ikke, at hun kastede sig ud i det store projekt.
”Det er en fed fornemmelse at debutere,” siger hun.

Artikel
fra Lokalavisen Aarhus Syd - 16. November 2009
Spændingseventyr mellem Harry Potter og Da Vinci
Patricia York fra
Højbjerg debuterer som forfatter med spændingseventyret "Mauranius Arvingen,"
der lægger sig et sted imellem Harry Potter og Da Vincis universer
Af Jeppe Rafn
Miriam er en
kvinde i starten af trediverne, der lever et godt og trygt liv i Århus. Det
bliver der vendt fuldstændig op og ned på, da hun modtager et brev fra en
advokat, der omtaler et testamente fra hendes far, der døde under tragiske
omstændigheder for 20 år siden.
En hemmelig fond, Mauranius, kan ikke eksistere uden Miriam, men fondens
eksistens er truet, fordi den hænger sammen med opretholdelsen af naturens
balance, som er truet af menneskabte forandringer. Miriam må kæmpe for at bevare
balancen mellem natur og mennesker på jorden, og før hun ved af det, bliver hun
hvirvlet ind i en strøm af farlige og mystiske begivenheder, der fører hende
rundt i Europa.
"Miriam skal lære, at hun ikke står over naturen, men at hun er en del af den og
skal være en forkæmper for den. Når der sker en naturkatastrofe, så er det
fordi, naturen er nødt til udligne noget, mennesket har ødelagt," fortæller
Patricia York fra Højbjerg, der har skrevet "Mauranius Arvingen."
ParallelverdenBogen har det klare budskab, at vi skal passe på naturen, men det
er først og fremmest et spændingseventyr og mødet med en parallelverden på
jorden med overnaturlige kræfter, som Miriam bliver en del af. Nogle kan se
parallelverdenen, andre kan ikke.
"Nogle af mine venner synes, der er meget overnaturligt i bogen, fordi de ikke
ror på andet, end de kan
se og føle. Jeg tror selv på det overnaturlige, at vi alle er omgivet af
energier, der påvirker os, og at vi kan bruge kræfter i naturen til at få en
bedre hverdag, for eksempel ved Feng Shui indretning."
Patricia har selv indrettet sit og manden Brians hus i Højbjerg efter Feng Shui
principperne. Husets midtpunkt er markeret med en cirkel i gulvet, hvorfra der
går nogle zoner ud i huset. I hver zone hersker et af de fem naturelementer,
jord, vand, ild, metal eller træ, som kræver forskellige indretningsprincipper
med hensyn til former, farver og materialer.
Patricia og Brians sofahjørne i stuen er eksempelvis en del af metalzonen, der
kræver runde former, og derfor er borde og stole runde, og sofaen har runde
former.
Sat i gang af
sygdom
Patricia
York er vokset op i Sønderjylland, hvor hun gik på tysk privatskole og tysk
gymnasium. Hendes mor er tysk, faren er engelsk, og Patricia er lidt af en
filantrop, der har boet og arbejdet i syv europæiske lande som au-pair,
ski-guide, rejseleder og hotelchef.
Det har altid været vigtigt for hende at dyrke sport, spille squash, tennis, stå
på ski, men det blev der sat en brat stopper for, da hun kom alvorligt til skade
med ryggen som klatreinstruktør.
Skaden handicappede hende meget fysisk i de første år, men det betød også, at
hun fik læst en masse bøger, fordi hun ikke kunne så meget andet, og det satte
gang i fantasien og en drøm om at skrive et spændingseventyr.
"Jeg har mange historier i mig og en livlig fantasi, og så en dag sagde jeg, nu
skal det være. Jeg kan godt lide historier med magi, der løfter os ud af
hverdagen, og på det tidspunkt havde jeg især brug for at komme væk fra
hverdagen og kunne nogle ting, jeg ikke kunne på det tidspunkt," fortæller
Patricia og tilføjer, at hun nok aldrig kommer til at skrive socialrealistiske
romaner. Men en fortsættelse af "Mauranius Arvingen" er ikke utænkelig, røber
Patricia York.
Artikel fra Ugeavis
Aabenraa 11. november 2009

Artikel fra avisen "Der Nordschleswiger"
APENRADE/AABENRAA
- 24. Oktober 2009 - von
Ruth Candussi
Zwischen Potter und Da Vinci
|
||||||
Auch Sport habe
sie studiert, bis eine Rückenverletzung, die sie sich als Instrukteurin an
einer Kletterwand zuzog, für eine Reihe von Jahren ihre beruflichen Aktivitäten
einschränkte. Anfang 2000 schloss sie eine Ausbildung im Bereich
Personalmanagement und entwicklung an der Handelshochschule in Århus ab. Im
Laufe ihrer Ausbildung allerdings änderte sich der Arbeitsmarkt und so fand
Patrica York im Bereich Personalwesen keine Anstellung. Stattdessen ergänzte sie
ihren Lebenslauf mit einer Ausbildung zur Feng Shui-Beraterin, die sie am
Deutschen Feng Shui Institut in Freiburg machte, und ergriff zudem die
Gelegenheit, um das zu tun, was sie schon immer machen wollte: schreiben.
»Ich habe schon immer gern schreiben wollen. Aber da war immer etwas, was ich
vorher noch machen musste. Als ich dann endlich die Zeit hatte, habe ich mir
gedacht, jetzt soll es sein und da habe ich mich hingesetzt und eine Mind-Map
gemacht mit dem Ziel, einen Roman zu schreiben. Es sollte gute Unterhaltung
werden, kein literarisches Werk«, erzählt Patricia. Seit zwei Jahren ist das
Manuskript fertig. »Danach musste ich einen Verlag finden«, so die
Schiftstellerin, was ihr inzwischen geglückt ist und so wird »Mauranius« im
November im Siesta-Verlag erscheinen.
Der Roman erzählt die Geschichte der jungen Miriam, die in Århus ein geborgenes
Leben führt, bis eines Tages ein geheimnisvoller Brief durch den Briefschlitz
fällt, in dem von einem Testament die Rede ist, das ihr Vater hinterlassen hat.
Schnell wird die junge Frau in einen Strom von mystischen und gefährlichen
Ereignissen hineingesogen, die ihre Weltansicht verändern. Der geheime Fonds
Mauranius kann ohne Miriams Hilfe nicht weiter existieren, denn sein
Fortbestehen ist von der Balance in der Natur bedingt. Diese allerdings droht,
aus dem Gleichgewicht zu geraten.
»Es ist eine etwas andere Variante der aktuellen Klimadiskussion«, lacht
Patricia York, die sich gut vorstellen kann, eine Fortsetzung ihres Romans zu
schreiben auch wenn sie zurzeit beruflich gemeinsam mit ihrem Mann für einen
deutschen Saunahersteller tätig ist. Die zentralen Themen in ihrem Roman sind
Natur und Klima. »Die Grundidee fußt auf den fünf Elementen und die Handlung
thematisiert die Balance zwischen Mensch und Natur sowie die Folgen, die ein
Ungleichgewicht zwischen Mensch und Natur in Form von Naturkatastrophen
hervorrufen kann«, erklärt Patricia York.
Der Grund, weshalb sie sich entschieden habe, auf Dänisch zu schreiben, sei,
dass anderenfalls viele Menschen, die ihr nahestehen, den Roman nicht lesen
könnten. »Im Schreibprozess aber habe ich festgestellt, dass einen die dänische
Sprache in der Ausdrucksvielfalt doch recht begrenzt. Das hat mich im Nachhinein
irritiert. Die deutsche Sprache hat einfach mehr Möglichkeiten«, stellt die
Schriftstellerin fest. Nun wolle sie sich auch um einen deutschen Verlag
bemühen, der ihren Roman herausgeben will. »Die Übersetzung ins Deutsche aber
mache ich besser nicht selber, denn dann würde eine ganz andere Geschichte dabei
herauskommen...«